Blog

Vores tilgang til iSkolermidt’s udviklingsprojekt

På flere af vores uddannelser indgår faget teknologi. I beskrivelse af faget mål står:

Eleven skal under vejledning gennemføre et produktudviklingsforløb bestående af faserne produktprincip, produktudformning og produktion, test af produkt samt udarbejde dokumentation herfor…

Her er undervisningen lagt på skinner i form af Praxis’ onlineløsning “Teknologi EUD-EUX F-C” som har tilhørende undervisningsforløb i produktudvikling.

Forløbende er tænkte situationer, som skal udfordre eleverne til at lave state of the game-research, samt udvikling af produkter med aspekter som materialer, omkostninger, miljø, pris og produktion i tanke.

Vores fokus her på det nu for Skive Tekniske Skole og Handelsskole fusionerede Skive College, er nu at udvikle forløb det kan blive endnu mere praksisnære. Det vil vi gøre, dels ved at forbinde undervisningen og projekterne med erhvervslivet, dels ved at stille kiggerten ind på de gode eksempler der er blandt fagfolk der har fået en god idé.

Vores mål er at eleverne arbejder hen imod den kreative selvtillid der giver dem mod på at forfølge idéer der kunne realiseres, men samtidig at de udvikler en stærk kritisk sans i forhold til det at kunne tage højde for alle aspekter der ligger i produktudviklingen.

Vores kompetenceløft

Vi er 3 medarbejdere der har gennemført E3U, en leder og to fodfolk, samt en HTX-lærer der lige nu er i gang med at tage uddannelsen.

Ud over E3U, har vi også modtaget en overbygning svarende til 5 ECTS-points. Denne overbygning tog udgangspunkt i forankring af Innovation og Entreprenprenørskab på uddannelsesinstitutionen.

Innovation er blandt andet, når viden fra forskellige vidensdomæner kombineres på nye måder og fører til en ny og værdifuld praksis.

Bevidstheden om denne proces og at nye undervisningsformer kan fører til en ny og værdifuld praksis er Social og Sundhedsskolens fire deltagere godt i gang med. De er halvvejs i deres uddannelsesforløb på VIA.

De 4 deltagere, Daniel, Kirsten, Karen Marie og Diana, har efterhånden flere gange forsøgt hist og her med nye små tiltag, kreative aktiviteter, processer, tanker og refleksioner. Daniel udtaler; ”Jeg tør prøve noget nyt af i undervisningen – og blevet bekræftet i, at undervisning ikke altid skal være så statisk med PowerPoint og gruppearbejde.”

De fire undervisere har oplevet, at mange af eleverne er glade for at prøve en anderledes undervisningsform men, at det også kræver, at den enkelte underviser er ekstra velforberedt og klar til at sætte tingene på spil.

Diana og Karen Marie har i valgfaget; ”Kreativitet og livskvalitet” turde tænke anderledes og har i forbindelse med planlægningen af dette forløb været optaget af, hvordan de kan være med til at facilitere elevernes egen kreativitet. De har udvalgt konkrete værktøjer/øvelser til opstart af kreative processer og ligesom Daniel og Kirsten blevet meget inspireret af de øvelser/værktøjer/metoder, som underviserne på VIA har inddraget i modulet.

Kirsten har også kastet sig ud i innovationens mange muligheder og har i forbindelse med faget: ”Mødet med borgeren og patienten” for EUX-assistentelever, udfordret både sig selv og eleverne. Her oplevede Kirsten et stort engagement fra elevernes side, og eleverne var selv vilde med, at de skulle være så aktive og arbejde med deres viden og omsætte denne i en mere kreativ form. Kirsten udtaler; ”Det krævede forberedelse på en anden måde, fordi jeg ikke med sikkerhed kunne vide, hvordan resultatet ville blive eller, hvordan eleverne ville reagere.”

Samtlige deltagere i projektet er glade for at være i gang med at blive dygtigere innovationsundervisere og glæder sig til at få fyldt endnu mere viden og erfaring i rygsækkene.

På Horsens HF og VUC er vi i fuld gang med kompetenceudviklingsforløbet gennem E3U og har derudover netop haft mulighed for at afprøve noget af den nye viden i vores 1. hf’eres første projektuge med innovation og karrierelæring, som lå i uge 43. De deltagende undervisere i projektet er Mette Bork Hvidberg med biologi og matematik, Eva Sølberg med dansk og billedkunst, Trine Aasø Rasmussen med engelsk, billedkunst og design og Kasper Wettergren med dramatik og historie.

Deltagerne har været glade for efteruddannelsesforløbet med E3U, hvor de har fået en masse inspiration, en række konkrete øvelser og input fra de andre deltagere, som de har kunnet benytte i det netop afholdte innovationsprojekt på skolen. Gennem et feltarbejde på skolen i forbindelse E3U har deltagerne observeret elever og lærere i forbindelse med gruppearbejde, præsentationer, samt afprøvet effektuel og innovativ undervisning. Det gav nye vinkler og idéer til den sidste planlægning af innovationsprojektet, og de har således allerede kunnet overføre dele af efteruddannelsens indhold til den konkrete undervisningspraksis på skolen.

Innovationsprojektet med 1.hf’erne havde som mål, at eleverne skulle tilegne sig elementære kompetencer i innovative arbejdsmetoder og opnå kendskab til procesorienteret problemløsning af virkelighedsnære problemstillinger, samt have fokus på at udvikle deres kompetencer inden for gruppesamarbejde og afholdelse af strukturerede fremlæggelser. De tre projektdage (onsdag-fredag) indeholdt udover selve innovationsprojektet også et alumne med tidligere elever, som fortalte om deres karrierevalg, uddannelse og arbejde først i fælles samling og senere fordelt i klasser, som eleverne kunne vælge sig ind på. Derefter blev projektet kickstartet med et foredrag med fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som introducerede det fremtidige samfund og arbejdsmarked, og fint koblede både karrierevalg og innovation til dette. I innovationsprojektet skulle eleverne henholdsvis arbejde med at finde anvendelsesmuligheder til smart-gel og løse problemstillinger omkring læselyst hos børn, og projektet blev afsluttet med pitch-taler som fremlæggelse af deres idéer i grupperne. Overordnet var projektet en succes, hvor omkring 70% af eleverne i de fem 1. hf-klasser havde oplevet det som sjovt, spændende og udfordrende, mens omkring 80% af dem havde oplevet at blive klogere på hvordan man arbejder innovativt.

Fremadrettet er de udfordringer, som de 4 deltagere vil arbejde med (også i forbindelse med E3U), defineret som:

• Hvordan kan vi gøre eleverne parat til at arbejde med innovation?
• Hvordan får vi implementeret innovation på skolen på en givende og meningsfuld måde overfor lærere og elever?

På Skive Gymnasium & HF er underviserne; Signe Mortensen, Søren Hymøller, Jesper Dich og Marianne Lang Riisbøll en del af projektet ISkolerMidt.
De deltager alle fire i et efteruddannelsesforløb med E3U, som de finder meget spændende og relevant i forhold til projektets omdrejningspunkt. I øjeblikket er fokus at få faglige og teoretiske input vedrørende innovation og entreprenørskab, som bl.a. opnås gennem efteruddannelsens fokus på øvelser, engageret undervisning og ikke mindst sparringen med de andre deltagere på efteruddannelsen, som alle er en del af ISkolerMidt-projektet. Flere øvelser og små forløb er dog allerede blevet prøvet af på eleverne, selv om de primære undervisningsforløb først skal gennemføres efter nytår. I øjeblikket er underviserne bl.a. optaget af, hvordan eleverne arbejder med de fire kompetencemål inden for innovation; kreativitet, omverdensforståelse, handling og personlig indstilling.

Undervisernes kendskab til innovation er ikke helt nyt, idet Skive Gymnasium & HF allerede har arbejdet en del med innovation koblet til særligt faget almen studieforberedelse på STX-uddannelsen, men det nye i dette projekt er, at innovation og entreprenørskab bliver indtænkt i Hf-uddannelsen. Selv om innovation og entreprenørskab således ikke er helt nyt land for de fire undervisere, så er de er dog alle fire enige om, at deres deltagelse i efteruddannelsen samt hele projektet er med til at skærpe deres viden om innovation og ikke mindst forny deres interesse for innovation og entreprenørskab. Noget af det, de fire undervisere fremhæver som en øjenåbner, er bl.a. vigtigheden af observation eller andet feltarbejde i forbindelse med at få indkredset viden om det reelle problem, som de innovative kompetencer skal bruges på afhjælpe. Der kan således være stor forskel på, hvad man forestiller sig, problemet er, og så det rent faktiske problem. Et sådant greb har vi ikke tidligere været særlig opmærksom på eller prioriteret i tilstrækkelig grad, idet det mere har handlet om at få koblet innovative kompetencer til fagene.

Selv om armene således er i vejret, så er der også nok at se til som deltager i projektet, hvor efteruddannelse og udtænkning af et kommende undervisningsforløb med inddragelse af innovationsdidaktik, skal gå hånd i hånd med alle de andre arbejdsmæssige bolde, som naturligt er i luften. Særligt når en ny gymnasiereform netop er i gang med at blive implementeret.
Adspurgt om hvad de fire undervisere håber at deltagelsen i projektet kan bidrage med i forhold til praksis på Skive Gymnasium & HF, bliver bl.a. sagt, at en forhåbning er, at innovation og entreprenørskab ved en fælles forståelse og fokuseret indsats kan gøres til en naturlig tilgang for Hf- eleverne i deres problemløsning, på lige fod med andre videnskabelige tilgange, som vi forsøger at bibringe dem.

Vi har haft stor glæde af E3Us første seminar, som helt levede op til forventning om at komme ind i det teoretiske for senere selv at kunne forme det i vores egne hverdage. Det gav mod på at gå i gang med det – tage livtag og integrere den innovative metode i vores fag.

Og det er netop perspektivet i vores engagement – at være fyrtårne/resource-personer på skolen for at adaptere den tænkning i fagene.

Den næste kursusgang var knap så givtig, da den manglede den styring og tyngde, som var vist som udgangspunkt. Reformen på HF-området har betydet store ændringer i den daglige pædagogik og rytme, så der er mange bolde i luften. Der er lang vej endnu og vi er klar til de næste skridt på vejen.

Nu vi har snust til den innovative tankegang, stiftet bekendtskab med “kaptajnen” og andre interessante “personer” samt ikke mindst mødt mange kollegaer fra andre steder med samme interessepunkter.

De fire deltagere fra Århus Akademi er i fuldt sving med deres kompetenceudviklingsforløb i innovation og entrepreneurskab. Deltagerne er Jonas Warming Jensen med historie og idræt, Jonas Kusk Mikkelsen med samfundsfag og historie, Signe Marie Hedegaard med engelsk og Sven Damgaard Ørnstrup med mediefag og dansk. De følger uddannelsen E3U på Aarhus Universitet sammen med deltagerne fra de øvrige frem HF-skoler i iSkolerMidt.

På Århus Akademi har deltagerne netop stået for planlægning og afvikling af et to-dags arrangement: Fagpakkedage for fagpakken Rethink. Fagpakkedagene præsenterer de fagpakker, som eleverne kan vælge næste skoleår. I løbet af de to dage får eleverne snuset til fag, temaer og arbejdsformer, som er typiske for den pågældende fagpakke. Fagpakken Rethink indeholder fagene samfundsfag B og innovation C, men ud over fagene er den også karakteriseret ved brug af innovative og projektorienterede arbejdsformer.

Fagpakkedagene indeholdt en introduktion til innovativ metode, som var en god blanding af oplæg og praktiske øvelser. Men størstedelen af tiden blev brugt på at løse en opgave for fodboldklubben Aarhus Fremad, der gerne ville have de unges hjælp til hvordan klubben kan tiltrække flere unge og hvordan de kan få mere opmærksomhed omkring klubbens Facebookside.

Konkret blev eleverne introduceret til kausale og effektuelle arbejdsprocesser. Disse blev indledningsvist anskueliggjort via nogle korte Lego-bygningsøvelser, og efterfølgende blev eleverne indført i de konkrete begreber vha. en kort teoretisk gennemgang. Eleverne blev desuden introduceret til begrebet “means” i en innovativ forstand samt “bird-in-hand” og “affordable loss”-tankegangen. Det konkrete projekt for Aarhus Fremad gik i gang omkring middagstid på dag 1. Klubben pitchede deres behov for eleverne og præsenterede samtidig klubbens idegrundlag. Herefter fik eleverne to halve dage til at udvikle en koncept / en ide / et produkt til Aarhus Fremad. På dag to skulle de pitche ideerne for cheftræneren.

Set i bakspejlet fungerede dagene overordnet godt i den forstand, at eleverne generelt tog ansvar og blev motiverede af, at der var en ekstern aftager, og at de havde kontrol over, hvilket produkt de ville skabe. Der var dog lidt for meget spildtid, idet eleverne blev hurtigere færdige med deres arbejdsprocesser end forventet, så fremadrettet vil vi bryde de relativt lange projektsekvenser lidt op med flere mindre sekvenser, hvor de enten præsenteres for noget fagligt eller introduceres til forskellige måder at arbejde innovativt på – og gerne nogle øvelser, der kan skabe lidt energi og gruppedynamik.

På baggrund af fagpakkedagene og elevernes reaktioner (se nedenfor) fik vi dermed en række erfaringer med den innovative/effektuelle tilgang til undervisning og projektarbejde, som kan opstilles som en række udfordringer/problemstillinger vi vil arbejde med fremadrettet.

• Hvordan integreres fagene bedre i den innovative arbejdsproces så eleverne oplever de får et fagligt udbytte med?
• Hvordan finder vi den rigtige balance mellem “faste rammer” og den løst organiserede “effektuelle” arbejdsproces så alle elever føler sig udfordret?
• Hvordan udnytter vil alternative “undervisningsrum” til at stimulere elevernes kreativitet og motivation?
• Hvordan udnytter vi eksterne aktører i lokalområdet bedre til at stimulere elevernes motivation?
• Elevernes tilbagemeldinger:
• “Måske lidt mere faste rammer”
• “Det var klart mest spændende torsdag”

• “Synes det er spændende. Dag 2 hvor vi var ude af huset var en god ide”
• “Det virker spændende og noget jeg gerne vil arbejde med”
• “Jeg synes, det har været mega fedt”
• “Jeg synes at det var meget spændende”
• “Godt fagligt indhold, lærte meget om samarbejde og innovation selvfølgelig”
• “Det var meget projektorienteret, hvilket var mega fedt og lærerigt”
• “Personligt hader jeg gruppearbejde, men dette her var anderledes og spændende”
• “God fagligt indhold og god samarbejde med de andre fra skolen og klassen”
• “Fint med en løsning på en virksomheds problem”
• “Jeg gik på en skole sidste år, hvor vi kun lavede projekter og events, så jeg ved en hel del om det”
• “Jeg synes at det var virkeligt interessant at lave det var en meget anderledes måde at lære på”
• Vi fik nogle spændende opgaver. Meget tilfreds”
• “Jeg lærte om at være selvstændig”
• “Det kunne være rart med noget samf. undervisning. Vi havde intet”
• “Jeg synes at man lære en del som ikke har noget med selve opgaven at gøre”
• “Synes det var spændende”
• “Det var fedt at man bryder ud af de rammer man er vant til”
• “Vidste meget i forvejen men syndes det har været sjovt”

Jeg havde lavet en plan for min undervisning, hvilket blandt andet gik ud på at de skulle lave en brain storm om begrebet “Sundhed”. Det skulle være startskuddet til dagen. Da jeg stod foran tavlen i klassen og skrev “Sundhed” tænkte jeg “Nej, sådan skal jeg ikke gøre. På det tidspunkt var kl.9.30. I stedet vil jeg lave en open space hvor holdet skulle udfolde begrebet sundhed. Et af målene for dagen var:

• Du kan forklare og komme med eksempler på, hvad der ligger i det brede sundhedsbegreb.

Jeg havde flere hypoteser, som kom til mig mens jeg stod foran tavlen: 1. Eleverne synes det er motiverende, at de får større ansvar for at det lykkes. 2. Eleverne vil være mere aktive end hvis de lavede en brainstorm på klassen. 3. Eleverne vil øge deres viden og forståelse for begrebet sundhed. Jeg fik arrangeret at vi skulle være i vores festsal, hvor der er god gulvplads, højt til luftet, og plads til bevægelighed. Jeg fik lavet en kasse, med Postits, Tuscher, A4 papir i forskellige farver, samt en sort tusch, samt min mobil telefon. Da kl. blev 10.15 fortalte jeg holdet, at undervisningen vil have en anden form i dag. Det blev bekendt for holdet at jeg vil ligge indholdet i deres hænder. Jeg vil ikke have den samme styring, som jeg normalt har. Jeg fik elevernes samtykke til at filme hele processen, samt at jeg kunne bruge det i min diplomuddannelse Elevernes forudsætninger for at løse opgaven var at de skulle læse om det brede sundhedsbegreb i deres grundbog. Derudover kunne de bruge deres viden som de har erhvervet sig i folkeskolen. Endvidere tænker jeg også at de igennem forskellige medier har fået noget viden om emnet, som de kunne bruge i denne sammenhæng.

Mine erfaringer:

Kort fortalt er mine erfaringer med metoden Open Space kun positivt.

I henhold til mine hypoteser oplevede jeg et større engagement og aktivitet i processen. Dette så jeg ved at alle eleverne deltog i processen. Det vil de ikke have gjort hvis vi havde lavet det på klassen ved tavlen. Jeg oplevede efterfølgende ved de interview jeg lavede at eleverne gav udtryk for at de havde fået en større viden om begrebet. Dette vil de ikke i samme grad havde fået hvis vi havde lavet det på klassen. Det at eleverne ”selv” være styrende på processen synes de var rigtig godt, det gav dem et større ansvar.

Det som man skal være opmærksom på er at øvelsen tager tid. Tiden går stærk i processen, og det kom bag på mig på det tog 1 ½ time. Hvis vi havde være i klassen, vil de havde spurgt efter en pause i mellemtiden, men dette gjorde de ikke, og de fik det ikke.

Underviser

Gitte Risgaard Sørensen

Indlæg #1 — Introduktion til projektet (tidligere udgivet på medium 3/4-2017)

På Skive College, er vi engageret i spørgsmålet om hvordan vi får innovation og entreprenørskab integreret i uddannelserne. Ikke bare fordi det er en del af bekendtgørelsen for erhvervsuddannelserne, men også fordi undervisningsformerne som bruges under innovations- og entreprenørskabsundervisning, rammer nogle højere trin på Blooms taksonomi, end megen anden undervisning gør.
For at imødekomme opgaven at integrere innovation og entreprenørskab på Skive Tekniske Skole, er en gruppe på to undervisere fra grundforløbene og en leder netop færdige med at tage en efteruddannelse i entreprenørskab som Aarhus Universitet, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM) forestår. På denne blog kan interesserede følge med i refleksionerne over forskellige aspekter i entreprenørskabsundervisning.
Uddannelsen er støttet af Fonden for Entreprenørskab som har udgivet en taksonomi for entreprenørskabsundervisning. Den kan downloades her.
For yderligere at konsolidere vores entreprenørielle og innovative kompetencer, fortsætter vi med CUDIM’s overbygning på uddannelsen, som har det sigte, at styrke vores viden om entreprenørskabsdidaktik og -feedback og lærerroller, samt strategier til at forankre og styrke innovation og entreprenørskab på Skive Tekniske Skole.

Indledende projekter

På kortere sigt vil vi lancere innovation på grundforløb 1, hvor vores mål er at styrke elevernes selvkompetence. Det vil vi gøre gennem en række undervisningsforløb, som viser eleverne, at de kan handle innovativt.
Vi arbejder desuden med et element af bæredygtighed, hvor eleverne efter de indledende innovationsopgaver, skal lave en opgave hvor de skal besvare problemstillingen: “Hvad kendetegner den uddannelse som du påtænker at vælge til grundforløb 2?” Her kan indgangsvinklen være det faglige, sociale eller personlige. Opgaven afleveres som en kort video. Tanken er at videoen kan deles på sociale medier, og dermed indeholde et element af social bæredygtighed, hvor elevernes produkter kan skabe værdi for andre elever, interesseorganisationer og Skive Tekniske Skole.

Vi forventer også at målet med at eleverne bliver mere selvkompetente nås, gennem vores deltagelse i projektet Ung Hjerne, som er et større forskningsprojekt, som Nordea-fonden støtter. Projektet skal afdække om der er nogle gevinster ved at give eleverne funktionel hjernetræning i 12 ugentlige lektioner. Professor Erin Beatty fra Syddansk Universitet udfører forskningen.
Formodningen er at eleverne bliver psykisk stærkere, med højere stresstærskel og mere gå-på-mod.

I det næste kvartal vil vi arbejde videre med udviklingen af de korte undervisningsforløb vi vil implementere i grundforløb 1.

Vores erfaring med innovation og entreprenørskab indtil videre, er at det man troede man skulle, eller det man troede man vidste, ændrer sig gennem processen. Så vi er i virkeligheden mere spændte på hvor dette projekt fører os hen, end vi er afklarede om målet.