Afprøvninger

Baggrundsviden:
Uddannelse: Grundforløb 2 målrettet Social og sundhedshjælperuddannelsen samt Social og sundhedsassistent uddannelsen.
Fag: Bonusfag og støttefag

På skolen struktureres dele af bonus- og støttefag på GF2, således at eleverne selv skal udvælge et fordybelses emne. Vi har dog erfaret at eleverne har svært ved at udvælge et fagligt område at fordybe sig i. Dette undervisningsforløb bygger på disse erfaringer, og havde til formål, igennem en innovationsdidaktik, at hjælpe eleverne med at idegenere ift. de forskellige emner som eleverne kan fordybe sig i, samt hjælpe eleverne med at udvælge et emne, de vil arbejde videre mere de næste undervisningsgange. Undervisningen blev gennemført den først dag eleverne havde bonusfag og støttefag.

Dagsprogram:
Kl. 8.30 – 8.35 Godmorgen Velkommen til Bonus- støttefag.
Kl. 8.35 – 8.45 Øvelse: Fortæl din dag baglæns
Kl. 8.45 – 9.00 Baggrunden for dagens indhold Hvad er innovation? Hvorfor innovation?
Kl. 9.00 – 9.15 Hvad ligger der i begrebet støttefag? Hvad ligger der i begrebet bonusfag?
Kl. 9.15 – 9.30 Formiddagspause
Kl. 9.30 – 9.40 Regelsæt for dagen, når I skal arbejde i en proces.
Kl. 9.40 – 9.45 Opdeling af holdet i forhold til bonusfag og støttefag
Kl. 9.45 – 9.55 Øvelse: I skal nu fortælle en historie. Den skal starte sådan: I dag d.30.4.2018 skal jeg starte op med bonusfag. Jeg glæder mig fordi at… Husk regelsættet for dagen.
Kl. 9.55 – 10.00 Intro til Open Space
Kl. 10.00 – 11.00 Open Space i forhold til bonusfag og støttefag.
Kl. 11.00 – 11.10 Øvelse: Gi en gave
Kl. 11.10 – 11.45 I skal nu skrive jeres ideer fra Open Space ind i padlet
Kl. 11.45 – 12.15 Frokost pause
Kl. 12.15 – 12.25 Individuelt valg af Kategori – Ro i rummet
Kl. 12.25 – 12.30 Stil jer under den valgte kategori I vælger at fordybe jer i.
Kl. 12.30 – 13.00 I skal nu lave en brainstorm om hvilket indhold og hvordan dagen skulle planlægges ud fra indholdet i har idegenereret jer frem til.
Kl.13.00 – 13.10 Øvelse: KLAP 1-2-3
Kl. 13.10 – 14.45 I skal nu planlægge 2 dage med det valgte indhold. I skal gå ind på nedenstående BLOG og forholde jer til de opstillede punkter, når I skal arbejde. I skal i gruppen blive enige om hvornår i vil have 10 min. Pause
Kl. 14.45 – 15.25 Evaluering af dagen

Underviserens refleksion ift. valg af øvelser og dagens opbygning:

• Formålet med at fortælle dagen baglæns var at få løsnet lidt op på den stemning der måtte være på holdet. Men samtidig også for at få eleverne til at blive fysisk og mentalt aktive.
• Når jeg vælger at lave Open Space og gøre det i festsalen, er det for at åbne processen, men også for at give eleverne mulighed for at bruge deres fantasi og fremme deres kreativitet. Endvidere får eleverne i fællesskab mulighed for at nuancere og udfolde temaet, for derefter at strukturere og vælge et fokus i det videre arbejde.
• Formålet med gi en gave var, at få eleverne gjort aktive igen efter pausen, samt at bibeholde det kreative mindset og samtidig bevare den positive stemning
• Formålet med I skal nu fortælle en historie i en gruppe var at træne gruppens kreativitet.
• Klap 1-2-3 var en brain break for at eleverne blev fysisk aktive, samt at få grinet sammen.

Elevernes oplevelse af dagen:
Underviseren evaluerede dagen skriftligt med eleverne på en padlet. Nedestående viser et udsnit af elevernes kommentarer:

• Jeg synes det er enormt lærerigt, at man selv skal stå til ansvar for sin daglige læring. De mange aktiviteter og redskaber vi har fået, i løbet af dagen, har klædt os godt på, til at kunne fortsætte i samme stil.
• Dagen har givet mig meget. Fordi vi har haft en anden og spændende måde at gå i gang med en opgave på. Det giver sådan et frisk pust, og nyt gå på mod.
• Jeg synes det har været en god dag, og jeg føler jeg har fået noget ud af dagen.
• Dagen gav mig en god struktureret følelse, af overblik på dagen – OG rart med lidt flere aktiviteter.
• Jeg synes det er rigtig fedt, at man selv skal står for sin læring. Det giver en et ansvar, som vi normalt ikke vil have haft, hvis vi havde fået en opgave/aflevering.
• Det har været en super sjov og inspirerende dag, det var dejligt at få lov til at fordybe sig.

Eleverne har i deres evaluering lavet en række spændende nedslag. Dels viser kommentarerne at underviseren har opnået det ønskede målsætning: eleverne har fået idegenereret og ved hvad de skal bagefter. Derudover synes de også det har været en spændende, sjov og anderledes dag. Men ikke mindst synes de, at de har fået et større ansvar selv, og dette er positivt. Nogle af eleverne har dog også undervejs været lidt udfordret på formen:

• Svært at se, hvorfor vi skulle gøre alle de ting i formiddags, men da vi var færdige, gav det mening. Havde jeg ikke været igennem det, ville jeg ikke vide hvor jeg skulle starte eller slutte.
• God ide med Open Space, padlet osv…..men samtidig også meget tidskrævende, når man bare gerne ville i gang med arbejdet.

Alt i alt har eleverne fået idegenereret, haft en god dag og ved hvad de skal næste gang der er bonusfag og støttefag.

Underviserens oplevelse af dagen:
Underviseren har igennem dagen haft til opgave, udover at facilitere dagen, at observere eleverne og deres deltagelse.

• I forbindelse med efter-refleksionen laver underviseren følgende nedslag:
• Innovationsmetoderne er med til at skabe retning for et meget åbent forløb.
• Elevenere smitter hinanden med ideer, hvilket gør at de skaber mange gode ideer i fællesskab.
• De fleste elever var meget åbne i hele processen og synes det var spændende.
• En håndfuld elever synes det var svært, og meget grænseoverskridende.
• Padlet, blog og de andre platforme skabte struktur i en ellers meget åben proces.
• Eleverne havde god energi, var glade og engageret.
• Open Space øvelsen gjorde at der ingen dumme ideer var og at elevere turde mere.
• Eleverne greb ideerne og arbejdede videre med dem selvstændigt, også de elever som normalt er mere passive i undervisningen.
• Et tydeligt regelsæt for dagen havde en positiv virkning for eleverne. Eleverne italesatte selv dette-De klare rammer gør det lettere at navigere i klasserummet.

Der udover er det tydeligt som pædagogisk konsulent at se, at underviseren i processen også¥ har fået et mere udbytte. Underviseren har nemlig fået ideer til videreudvikling af egen undervisning.

Har eleverne opnået innovative kompetencer?
Dette kan være svært at vurdere efter en så kort periode. Men det er tydeligt at eleverne igennem processen er blevet mere iderige og de går konstruktivt til opgaverne. Så hvis iderige er en del af definitionen på innovation, har eleverne opnået elementer af innovative kompetencer.

Baggrundsviden:
Uddannelse: Social og sundhedshjælper 2. skoleperiode
Fag: Personlig hjælp, Omsorg og Pleje
Emne: Den normale aldringsproces

Læringsmål for dagen:

• Du kan anvende viden om aldersforandringer til at planlægge, udføre og evaluere plejen hos borgeren.
• Du kan anvende viden om tværfagligt samarbejde i den rehabiliterende indsats i udførslen af praktisk og personlig hjælp.
• Du har forståelse for kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces.
• Du kan udvælge relevante handlinger ud fra observationer om ændret adfærd.
• Du kan identificere og reagere hensigtsmæssigt på mulige symptomer ved FX UVI, smerter, dehydratio og delir.

Underviseren har arbejdet med emnet innovation, og har derved udvalgt et fagligt emne som eleverne skal arbejde med igennem innovationsdidaktik. Dagen har indeholdt følgende øvelser, i den nævnte rækkefølge:

• Icebreaker et håndklap
• Open space med fokus på aldringsprocessen
• Vidensvæg
• Energizer sig ja og øvelse
• Gruppearbejde med kategorier fra vidensvæggen
• Pitch
• Feedback på Pitch en“ roserunde
• Refleksions padlet over dagens emne

 Elevernes oplevelse af dagen:
Evalueringen foregik ved at eleverne først skulle skrive to kommentarer på post-it, og herefter blev der samlet op på klassen.

• To post-it viser, at eleverne som har skrevet dem, var tydelig udfordret ift. dagens opbygning og metodevalg. Eleverne giver udtryk for, at de ikke oplever at have lært noget og at de hellere vil sidde til traditionel undervisning.
• De resterende post-it kommentarer samt opfølgningen på klassen viste, at resten af eleverne havde været meget begejstret for dagen og dennes opbygning. Eleverne gav udtryk for at dagen havde været sjovere, de var knap så trætte i deres hoveder ift. hvad de plejede at være, at dagen havde skabt sammenhold på klassen. De oplevede yderligere bedre kunne huske det de havde lært samt følesen af at have lært mere end de plejede.

Underviserens oplevelse af dagen:
Underviseren har igennem dagen haft til opgave, at facilitere dagen og observere eleverne.

• Underviseren oplever at ice breakere og brain-breaks er virkelig gode til at skabe ilt og energi i rummet. Open space øvelsen har skabt større ejerskab ved eleverne, end en normal brainstorm gør, da denne normalt er mere underviserstyret.
• Underviseren oplevede at eleverne igennem hele dagen har haft et godt samarbejde og at dette er blevet forstærket af processen og særligt ice breaker øvelserne.
• Underviseren påpeger dog også vigtigheden af at overveje, hvornår en specifik øvelse passer til indholdet og hvilket formål den konkrevet øvelse skal have.

Har eleverne opnået innovative kompetencer:
Undervisningen har været planlagt således at de fire dimensioner alle er blevet understøttet.

• Handlingsdimensionen er blevet understøttet ved at der er blevet anvendt forskellige samarbejdsformer og eleverne har skullet reflektere over handlinger.
• Kreativitetsdimensionen er blevet understøttet ved at der er blevet arbejdet med, ved at der har været sikret tid til faglig fordybelse og involveret flere sanser.
• Omverdensrelations-dimensionen er blevet understøttet ved at der er blevet arbejdet med involvere aktuelle temaer og perspektivere faglighed, viden og færdigheder.
• Personlig Indstillingsdimensionen er blevet understøttet ved at der er blevet arbejdet med at sikre succesoplevelser, stille tilpas udfordrende oplevelser, skabe rum for at arbejde med en anerkendende tilgang og arbejde med involvering og elevinddragelse.

Det er for tidligt at se om eleverne har opnået innovative kompetencer, men da undervisningen understøtter de fire dimensioner, kan vi antage at eleverne på sigt kan udvikle innovative kompetencer og måske allerede er påbegyndt denne proces.

Baggrundsviden:
Uddannelse: Social og sundhedsassistent 3. skoleperiode
Fag: Somatisk sygdom og sygepleje s
Emne: gerontologi og geriatri

Læringsmål for dagen:
Avanceret:

• Du kan anvende din viden om gerontologi og geriatri til at give eksempler på fagligt relevante indsatser hos denne borgergruppe.
• Du kan anvende din viden om gerontologi og geriatri til at begrunde sygeplejefaglige indsatser hos borger.

Ekspert:
Du kan redegøre for hvordan innovative processer kan anvendes til identificering af sygeplejefaglige indsatser til denne borgergruppe. Underviseren har arbejdet med Embedded innovation, og har derved udvalgt et fagligt emne som eleverne skal arbejde med igennem innovationsdidaktik. Dagen har indeholdt følgende øvelser, i den nævnte rækkefølge:

• Energizer: gå sammen to og to med en som har samme størrelse sko som dig
• Open Space: Alle får udleveret A4 og en tusch, alle skriver et udsagn på et A4 ark om “det ” gerontologien handler om – alm. Aldersforandringer. Eleverne kategoriserer i fællesskab udsagnene
• Kategorierne fordeles mellem grupperne og eleverne arbejder med at komme i dybden med stoffet og forberede pitch. Eleverne får ca. 30 min til at forberede.
• Energizer med hulla hop ringe, eleverne står i to rundkredse ca. lige mange i hver. Det gælder nu om at alle elever skal gennem ringen, det hold som er først færdigt vinder.
• Eleverne arbejder i makkerpar, de får udleveret post-it og får et par minutter til at skrive alle relevante udsagn om olympiadesyndromet op.
• PÃ¥ tavlen tegnes de fem giganter og eleverne sætter deres postet op hvor de tænker de hører hjemme. Alle samles foran tavlen og der reflekteres fælles over om ALT nu er med, kompleksiteten skulle nu gerne være tydelig
• Energizer med sten – saks – papir. Efterhånden som man vinder i dysten, vinder man også personen, som så stiller sig “om bagved”. Til sidst er det kun to tilbage og de dyster så afgørelsen.
• Intro til tidslinje. Eleverne arbejder med tidslinjen som visuel beskrivelse af en borgers liv.
• Energizer – find sammen med en som har samme antal knapper i tøjet som dig. Den ældste starter, de står overfor hinanden med hænderne sammen uden at røre. Tæl til 10 via 2 tabellen tæl herefter baglæns. Når der er flow, begynder den yngste at bevæge hænderne og den ældste spejler bevægelsen.
• Fish bowl – eleverne sætter sig i en inder- og ydre cirkel(UV bestemmer om det er de ældste eller Yngste) Man sidder bag sin makker fra energizeren. Inder cirklen starter med at reflekterer over “indsatser som mangler at blive iværksat hos borger?” Yder cirkel tager noter på post -it om det ens makker siger. efter ca. 5 min. genfortælles det sagte i makkerpar. Hvis der er tid bytter man plads, og gentager øvelsen.
• Fish bowl – eleverne fortsætter i samme øvelse, men nu går refleksionen på læringsudbyttet fra dagen.

Vi har, som nævnt, evalueret med eleverne ved at lave en Fish bowl øvelse med elevernes med fokus på deres læringsudbytte. Herefter blev de post-it eleverne havde skrevet på under øvelsen indsamlet og der var en kort fælles drøftelse på klassen.

Elevernes oplevelse af dagen:
Elever har generelt en positivt oplevelse af dage, nogle af de nedslag som eleverne laver flere gange i forbindelse med fish bowlen er:

• Dagen er gået hurtigt
• Det var godt, med en stramt styret dag
• Det har givet energi
• Det har skabt godt og positivt samarbejde
• Mere undervisning burde være planlagt sådan
• Dejligt med Energizer

En gruppe af eleverne har dog også været udfordret på metoderne, og synes det bliver for meget leg.

Underviserens oplevelse af dagen:
Underviseren har igennem dagen haft til opgave, udover at facilitere dagen, at observere eleverne og deres deltagelse.

Underviseren fortæller at eleverne har været meget engageret og har haft et højere aktivitets og deltagelse niveau end de plejer. Hun oplever at de har haft et godt og konstruktivt gruppesamarbejde igennem hele dagen. Og at der i forbindelse med pitch øvelsen, var der ikke den samme bekymring for at skulle fremlægge, som der plejer at være. I forhold til de elever som havde kritiske ryster i forbindelse med evalueringen, oplevede underviseren, at de kritiske elever også er dem, som har været mest udfordret på formen og strukturen for dagen.

Har eleverne opnået innovative kompetencer:
Dette er nok svært at svarer på efter et 5 timers undervisningsforløb, men analyseres elevernes kommentarer, underviserens oplevelse af dagen og dagens program op i mod den fire entreprenørielle dimensioner, kan vi konkludere at vi er på vej, i det:

• Der arbejdes med kreativiteten igennem Pitch og open space øvelsen med efterfølgende gruppering af opgaverne
• Der arbejdes med omverdens relationen i forbindelse med udvikling af borgerens tidslinje
• Underviseren og eleverne selv giver tydeligt udtryk for at dimension personlig indstillinger har været i spil, da de har været tydeligt mere aktivt deltagende og har sagt ja og.. hele dagen.

Sven Damgaard Ørnstrup: Taleskrivning i dansk
Jeg tog udgangspunkt i Søren Harnow Klausens brede innovationsbegreb, der definerer innovation som kreativitet. Produktkravet til forløbet var skrivningen af en tale, og talen skulle fremføres for klassen. Inden taleskrivningsforløbet havde eleverne arbejdet teoretisk med taler. Det var dog langt fra alle elever, der havde internaliseret begreberne, og derfor var et af taleskrivningsforløbets formål, at elevernes mestring af begrebsapparatet skulle blive mere sikker.

Selve udarbejdelsen af talen foregik over 2×75 minutter samt derhjemme, og retrospektivt kunne jeg godt have anvendt flere greb fra den innovationsdidaktiske værktøjskasse. Jeg hjalp fx ikke eleverne med at strukturere arbejdsprocessen i divergente og konvergente faser, og i stedet for at lave indledende brainstormøvelser med dem, gav jeg dem bare tre emner at vælge imellem samt et fjerde alternativ i form af et frit emne, hvis de gerne selv ville definere emnet. Den centrale innovationstanke, der går på, at den gennemgåede proces skal skabe værdi for nogen, blev italesat på den måde, at talerne skulle virke fængende på tilhørerne, som var klassekammeraterne.

Undervejs observerede jeg en klasse, der for de flestes vedkommende arbejdede med stor motivation med emner, der stort set alle var selvvalgte. Emnerne spændte bredt fra ungdomskriminalitet over facere, brok, kropsidealer og hele vejen over til … hamstere. Flere elever gav udtryk for, at emnefriheden, den intenderede modtager (klassen har et godt socialt miljø) og den frie arbejdsproces med mig som rådgiver var motiverende, og jeg observerede flere elever sidde efter skoletid og skrive på talerne, mens de diskuterede, hvordan ovennævnte retoriske virkemidler kunne inkorporeres på meningsfuld vis. Talerne endte for en stor dels vedkommende med at være gode, og langt de fleste elever fandt modet til at fremføre dem for klassen. Jeg har tænkt mig at gentage øvelsen igen næste år og se, om jeg kan få noget ud af at tænke arbejdsprocessen mere i konvergente og divergente faser som berørt ovenfor.

Jonas Warming Jensen: Nation building i historie
Målene for forløbet var at kunne analysere forskellige udgangspunkter for dannelse af en nationalstat og anvende denne viden til at skabe en nationalstat, at opnå viden om nationalstater i almindelighed, at se udfordringer for nutidens nationalstat, f.eks. nationale mindretal, forskellige sprog osv. og endelig forståelse for at arbejde i innovative processer.

Observation og samtale med eleverne:

• Eleverne gav udtryk for en vis frustration i begyndelsen af forløbet, hvilket overvejende skyldes, at processen var fremmed for eleverne.
• Der var stor forskel på hvordan grupperne gik i gang med arbejdet. Enkelte grupper fulgte en klar strategi fra start, mens andre grupper var mindre strukturerede og angreb opgaven ad hoc.
• Eleverne fik et indblik i nationale styrker og svagheder, hvilket de mente var nyttigt i forståelse af den historiske udvikling, men også i deres almene forståelse af samfund generelt.
• Eleverne fandt det overvejende interessant og synes den nye arbejdsform var anderledes og spændende.
• Eleverne fandt det interessant, at undersøge en selvvalgt nation og ud fra begrundede valg skabe en ny nation.

Sammenfatning:
En samlet evaluering indeholder både positive og negative elementer. På positivsiden har eleverne været tilfredse med en ny og anderledes arbejdsform, hvor kreative- og innovative kompetencer har været i spil. Eleverne fandt det interessant at undersøge en selvvalgt nation, hvor de har været nødsaget til at undersøge forskellige historiske elementer og ud fra disse opbygge en ny nation. Eleverne har givet udtryk for at dette var spændende, men også frustrerende, da de ikke havde en klar idé om projektet fra starten. De følte til tider at de manglede faglig viden, hvorfor de gik i stå og havde brug for hjælp og måtte låne hos andre fag.

Signe Marie Hedegaard: Forløb om Travelling i engelsk
Mine mål med det innovative forløb i engelsk var for det første gennem større inddragelse af eleverne både i idefasen og selve forløbet at opnå større ejerskab og dermed øget motivation og engagement hos eleverne, for det andet at få alle elever på banen – dvs. i højere grad få de svage og usikre elever på banen ved at tage udgangspunkt i deres baggrunde og egne erfaringer.

• Gennem informationssøgning, tekstlæsning, filmanalyser, interviews mv. var målet at få eleverne til reflektere over de forskellige grunde til og muligheder for at rejse, der foreligger. De konkrete ”produkter” eleverne skulle udvikle var tænkt som
• posters med gode råd (do/don’t-lister) til udlændinge, der ankommer til Danmark.
• brochurer, posters, film el. andet materiale med informationer om og annoncer for forskellige rejsemuligheder.

Mine observationer og erfaringer:
Gennem observationer, samtaler med elever og et skriftligt evalueringsskema må jeg konkludere, at forløbet, og især slutproduktet, ikke helt kom til at leve op til mine forventninger. (Og det er der måske en tænkevækkende pointe i – for måske er forventninger i traditionel forstand netop uhensigtsmæssige og en misforstået indgangsvinkel til et innovativt forløb).

Jeg fornemmede nok et lidt større engagement end sædvanligt i idefasen og indsamlingsfasen af forløbet – f.eks. i de indledende snakke, som tog udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og interesser, og i nogle moduler, som handlede om forskellige muligheder for at kombinere det at rejse med charity (velgørenhed). Og ligeledes en kreativ og konstruktiv arbejdsindsats i modulerne, hvor vi fokuserede på kulturforskelle og uskrevne regler i Danmark, som ville være nyttige at kende for udlændinge, der ankommer til landet. Elevernes udarbejdelse af posters og mundtlige fremlæggelser for hinanden med gode råd og vejledninger var vellykkede. Men den store forkromede produktfase, hvor vi skulle inddrage en tredje part (samarbejdspartnere uden for klasserummet/hjælpere i vision board-terminologi) og lancere vores produkter for andre (engelsksprogede ;-)) blev mindre ambitiøs, end jeg havde tænkt fra starten.

At produktfasen ikke blev så vellykket, er der flere årsager til. Mine refleksioner kredser især om to faktorer:

• Måske var det forventede slutprodukt for meget MIN ide og for ufleksibelt eller ”givet” fra starten – altså ikke noget, klassen i virkeligheden selv havde fostret og dermed havde det fulde (innovative) ejerskab til.
• Klassen havde stort behov for lærerstyring for overhovedet at opnå et fælles fokus i undervisningen. Den øgede motivation, som de innovative metoder ideelt skulle have medført, viste sig kun i begrænset omfang. Dette resulterede så i, at jeg mistede ”modet” til at slippe eleverne fri. Det var simpelthen ikke overskueligt at inddrage hjælpere/ressourcepersoner udefra med den tidsramme, jeg havde.

Konklusion: Næste gang jeg skal facilitere et lignende forløb vil jeg være mere opmærksom på:

• graden af styring i idefasen (forsøge at være mere åben i forhold til slutprodukt)
• nødvendigheden af at differentiere, så elever, der ikke magter friheden, ikke kommer til at sætte dagsordenen for de andre.

Jonas Kusk Mikkelsen: Politiske partier i samfundsfag
Målet med forløbet: Eleverne skulle løbende udforme og udvikle deres egne partier over et helt samfundsfagsforløb om Ideologi, politik og vælgere. Målet var ud over faglig viden om centrale kernestofområder at øge elevernes demokratiske dannelse i arbejdet med disse partier for herigennem også at øge deres motivation mv. Tanken var oprindeligt at partierne skulle udvikle et innovativt produkt med værdi for andre, men denne del blev sløjfet pga. tidsmangel.

Elevernes vurdering:
Eleverne nævnte disse ting under evalueringspunktet: Skriv 3 ting som fungerede godt ved partiprojektet:

• Gruppedannelse efter holdning
• Kom i dybden med ideologierne
• Sjovt at prøve noget nyt
• Sjovt at danne sit eget parti
• Afveksling er godt!
• Får folk til at tale sammen
• Partiprojekter i forløbet: Valgvideo og valgplakater

 Og 3 ting som fungerede mindre godt ved partiprojektet:

• Manglende fremmøde og arbejdslyst
• Lang tid imellem det innovative projektarbejde – Ikke intenst nok
• Man burde vinde noget, når man vinder magten
• Ikke avanceret nok. Man burde udvide det til de andre klasser

 Min egen vurdering af partiprojektet som innovationsforløb:
Min oplevelse var at eleverne generelt var tilfredse med at arbejde med innovation og innovationsdidaktik. I partiprojektet kunne de godt lide de mere innovative/kreative elementer som f.eks. partidannelsesprocessen, gruppedannelse efter holdninger, udformning af valgvideoer, valgplakater, debatter, valgkampe, regeringsdannelse mv.

Udfordringen har klart været tidsfaktoren. Dette forløb skal dække et stort kernestofområde, og der har derfor ikke været meget tid til at gå linen ud i det innovative. Eleverne oplever derfor at de innovative elementer ikke bliver “intense nok” fordi de spredes drypvis ud over forløbet. En løsning kunne være at arbejde mere intenst med det innovative i starten eller slutningen af forløbet frem for den drypvise dosering.

Samlet set synes jeg dog at innovationsdidaktikken giver mange nye muligheder i undervisningen som er værd at forfølge.

– elevudbyttet af innovative tiltag

Hvad har vi primært arbejdet med?
Arbejdet med innovation på Randers HF & VUC har udspillet sig på forskellige vis: Syv 1.HF-klasser har arbejdet i innovativ proces i en projektuge, hvor første del af ugen var centreret om den effektuale proces. Det vil sige en proces, hvor man ikke kender målet på forhånd, men kun får nogle midler til rådighed. Ugen bød desuden på feltarbejde, besøg fra eksperter ude fra og udfærdigelse af kreative produkter. Emnet var et forestående kommunalt projekt, som man kunne få indflydelse på løsningen af. Alt sammen var tænkt som innovationsfremmende midler i den effektuale proces, der samlet set gerne skulle bidrage med en merværdi til det kommunale projekt.

Og hvordan gik det så med innovationen i projektuge?
I den kvantitative evaluering fremgik det, at ca. 57% af de 94 respondenter fra 1.HF-klasserne faktisk mente, at de er blevet mere bevidste om, hvordan man arbejder innovativt. En kursist kæder det innovative med kreativitet og siger: ”Superfedt at kunne komme til at være kreativ. En anden taler om besøgene udefra: ”Jeg kunne også godt lide, at der kommer nogle ude fra med erfaring om det emne, vi havde”. Til gengæld var også omtrent 75 % af de adspurgte rimeligt enige i, at de oplevede frustration i den innovative effektuale del af processen. Sidstnævnte kommer fx til udtryk i ytringer som ”Det var mega frustrerende, at man ikke vidste, hvad man skulle. Eller som en anden udtrykker det: ”Jeg synes, at det var meget uorganiseret de første par dage”. Helt generelt var der dog en positiv stemning gennem den samlede projektuge. Godt 70% anbefaler, at vi fortsætter med at lave en projektuge for den kommende årgang, så overordnet set har projektet være velmodtaget.

Hvad blev vi klogere på?
At de første dage virkede uorganiserede, og at man ikke helt vidste, hvad man skulle, er krumtappen i forhold til at justere vores forløb. Vi er med andre ord nødt til at klæde eleverne bedre på i forhold til at fastholde den innovative proces. De har endnu ikke redskaberne til fx idéudvikling, afprøvning, fordybelse, prioritering osv. på egen hånd. Derfor vil projektuge 2018 i langt højere grad byde på arbejdsformer, som skal bidrage til netop disse ting. Med andre ord skal der en langt højere grad af stilladsering til, for at eleverne kan være i og høste frugterne af at arbejde innovativt, og dermed skabe merværdi i det projekt, de deltager i. Det vil dog fortsat være med en effektual start, hvor frustration i et eller andet omfang oftest er en del af processen. Vi er ganske enkelt ikke skolede til at arbejde på den måde.

Hvad har vi i øvrigt erfaret?
Foruden arbejdet med projektugen har vi også forsøg os med små innovative forløb i den faglige undervisning. Fx har eleverne i samfundsfag skulle finde innovative løsninger til konkrete samfundsudfordringer, og her er det oftest svært for dem at acceptere, at der kan flere løsninger. Der er brug for en større grad af bevidsthed om processer og metoder, og det tager ganske enkelt tid.

En lignende konklusion drager vi på basis af et innovativt tiltag i mediefag. Her er det især idéudviklingsfasen, som viser sig at være udfordrende. Her kan man høre ytringer som ”Det er svært” eller ”Det er kedeligt”. Når man spørger ind, dækker det oftest over, at eleverne reelt savner flere redskaber i denne proces. En fremtidig opjustering kunne derfor være at træne denne kompetence i konkrete øvelser frem mod eksamen. Øvelserne bliver således til det stillads, som eleverne kan støtte sig til, når det virkelig gælder.

Helt konkret vil vi blandt andet anvende dobbelt diamanten som en arbejdsform, som vi påregner at introducere i næste års projektuge. Den følges op i den faglige undervisning, som det for eksempel skete på et filosofihold i indeværende år. Arbejdsformen udmærker sig netop ved at understøtte idéudvikling, fordybelse og prioritering, hvis den anvendes korrekt. Vi vil med andre ord give vores elever mere fast grund under fødderne ved at klæde dem på med relevante arbejdsformer. Det vil gavne vores elevers udbytte betragteligt, fordi de således erhverver sig redskaber, som de kan bruge fremadrettet.

Zita Jakobsen

Kursistudbytte – Teamorganiseret hjemmepleje af Diana Verwold-Mortensen og Karen Marie Aarup, SOSU-Herning – d. 30.05.18

En kommune i vores område har bestilt et Amu-kursus i forbindelse med, at de overgår til ”Teamorganiseret hjemmepleje”. For den enkelte kursist, der er uddannet social- og sundhedsassistent, består kurset af 8 moduler jævnt fordelt over 1 år. Til hvert modul er tilknyttet 2 undervisere. Vi underviser på modul 5 og 6, som har følgende mål:

Modul 5: Forandringsprocesser – at forstå sig selv og egne reaktioner i en forandringsproces og at forstå hvorledes det påvirker andre at den enkelte forandrer sig.
Modul 6: Forandringsprocesser – at forstå andre i en forandringsproces. Andres reaktioner, samarbejde og relationer i processen.

Hvert modul er placeret kl. 12 – 15.30 (altså efter kursisterne har haft en ½ dagvagt eller inden de påbegynder en aftenvagt). Pga. et stort antal forventede kursister udbydes det enkelte modul 2 gange på hinanden følgende uger. Kursisterne er derfor delt i 2 hold, men pga. fx sygdom, ferie, opsigelser og nyansættelser er kursisterne på de 2 hold forskellige fra gang til gang – ligeledes er antallet af kursister. Det præcise antal kursister på den enkelte eftermiddag kendes første i forbindelse med fraværsregistrering på selve dagen – variationen har været 25 – 40 kursister. På hver kursuseftermiddag deltager desuden 2 områdeledere fra kommunen. Disse deltog i øvelserne når det gav meningen – og ellers blev de sendt uden for døren.

Modul 5 og 6 valgte vi at se på som sammenhængende. I forhold til oplægget, som vi fik fra kommunen, skulle tavleundervisning og tung teorigennemgang holdes på et minimum. Overordnet valgt vi ”Åbne-, samle-, lukkeøvelser som struktur – både inden for den enkelte dag, men også samlet set over modul 5 og 6. Da holdene var meget blandede fra gang til gang, valgte vi, så vidt det var muligt at lave samme forløb for det enkelte modul. Enkelte brain breaks og enegizer var dog forskellige fra 1. til 2. gang.

Mht. evaluering af vores innovative tiltag valgte vi i forhold til kursisterne at observere og lytte samt at indgå i en efterfølgende dialog.

Fra kursisterne fik vi bl.a. følgende udsagn:

• ”Dæleme godt vi slet ikke skulle sidde stille hele eftermiddagen”.
• ”Nogle af øvelserne skal vi altså også afprøve hjemme på teammødet”.
• ”Vi er blevet rystet sammen på en hel anden måde”.
• ”Fedt, når nu vi lærer forskelligt”.
• ”Spændende at iagttage andres gruppearbejde”

Kursisterne var på alle kursusdage meget aktive og åbne, over for det vi satte i gang, selvom det ikke umiddelbart gav mening for dem. Eftermiddagene var lærerige for såvel kursister som os.

Vi har erfaret, at det er en fordel at være to undervisere, når antallet af kursister kan være stort og varierende. Desuden tænker vi, at det er at foretrække, at de to undervisere kender hinanden godt og velforberedte, når man undervejs er nødt til at ændre i processerne.

Daniel Mølgaard Larsen skriver
Målet med undervisningen:
Planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter målrettet forskellige pædagogiske målgrupper.
Medvirke i det sundhedsfremmende arbejde i relation til den pædagogiske målgruppe.

Hvad skete der:
Jeg havde lavet en ”find2learn”, hvor eleverne skulle besvare forskellige spørgsmål i forhold til undervisningen.
Vi gennemgik besvarelserne, da de kom tilbage på skolen.
Nogle elever var optaget af at komme først, andre mere optaget af at svare rigtigt.

Eleverne syntes:
De fleste elever gav udtryk for, at det var dejligt at komme ud og bevæge sig. Der var et par stykker, der spurgte om de ikke bare kunne få spørgsmålene på papir.

Min sammenfatning:
Jeg syntes det er en god måde at koble bevægelse i undervisningen og det faglige indhold. Og super at man kan gennemgå svarene på tavlen, når eleverne kommer tilbage.

Jeg tænker at den innovative tilgang/mindset ligger i, at jeg har fokus på (jf. fondens definition), hvad der er værdiskabende for eleverne, og dermed også den praksis de skal ud og være en del af. Og hvordan mine didaktiske overvejelser kan være motiverende og give eleverne nye kompetencer.