Spredning og Forankring

Her kan du læse om de erfaringer med spredning og forankring, som deltager i iSkolerMidt har gjort sig.

De deltagende institutioner har haft til opgave at udtænke og afprøve skolespecifikke modeller – skolens overordnede tilgang – for spredning og forankring af erfaringerne fra kompetence- og forløbsudvikling indenfor innovationsdidaktik.

De mange og vidt forskellige bidrag her på sitet viser først og fremmest, at spredning og forankring forudsættes af en krævende tankegang og procesledelse i helheder. Det betyder, at hele organisationen skal kunne støtte op og koordinere, for at målene med at arbejde innovationsdidaktisk kan blive realiseret i de enkelte forløb i et længerevarende perspektiv.

iSkolerMidt har (som også søsterprojektet Innovation i praksis) med gode erfaringer fokuseret på spredning og forankring ved at benytte FFEs udgivelse Innovation og Entreprenørskan i skolen. Et ledelsesperspektiv.

Udgivelsen rummer et værktøj, som giver anledning til en systematisk og kriteriebestemt procesledelse af spredning og forankring. Værktøjet giver mulighed for at tage fat på udviklingen på et eller flere af de i alt seks områder af organisationen, som skal spille sammen og koordineres med henblik på en bedre konsolidering af gode erfaringer, der kan være høstet rundt omkring i organisationen.

Det er derfor iSkolerMidts anbefaling, at fokuseret procesledelse påbegyndes så tidligt som muligt, efter at organisationen har besluttet at lade sig involvere i udvikling af innovationsdidaktik og pædagogik, samt at denne procesledelse følger en helhedstankegang i stil med den, FFEs værktøj tilbyder

 

MOOC om spredning og forankring 

I regi af iSkolerMidt har eVidenCenter udviklet et åbent, online kursusforløb i spredning og forankring af innovation i organisationen.

Kurset finder du på www.innovationsogsamarbejde.dk

Kurset har til formål, at hver enkelt deltagende institution hjælpes rigtig godt i gang med en fremadrettet forsat proces, der har fokus på at skabe et nødvendigt samspil mellem organisationens områder, der har indvirkning på at realisere innovationsdidaktikkens potentialer.