Undervisernes innovationsdidaktiske kompetencer
Underviserne er blevet interviewet ud fra følgende tre spørgsmål:
- Hvornår er innovationsdidaktik relevant i din praksis?
- Hvordan påvirker innovationsdidaktikken din rolle som underviser?
- Hvordan har du analyseret din “gamle” undervisning og gentænkt innovationsdidaktikken?
Spørgsmålene dannede ramme for en spændende samtale, hvor vi kom vidt omkring i det innovationsdidaktiske felt.
Underviserne synes at innovations didaktikken giver særligt mening ift. differentiering og forskellige læringsstile, da det giver en anden tilgang til at tilgå stoffet. Innovationsdidaktikken giver eleverne forskellige mulighed at “åbne” stoffet med. Ligeledes oplever underviserne at innovationsdidaktikken giver særlig god mening, når man ønsker at stilasere særligt refleksive processer ved eleverne, hvor formålet er at stimulere kreativitet, det at turde samt det at være undersøgende på sit praksis felt.
En drøftelse der opstod, i undervisergruppen, er hvorvidt eleverne skal havde genskab til innovationsbegrebet, for at kunne deltage i den innovative undervisningen. Eller og det blot er en metode som andre, hvor det metodiske valg ikke nødvendigvis bliver forklaret for eleverne. Underviserne er derimod meget enige om at innovationsdidaktikken først bliver rigtigt virksom når den bliver en naturlig metode for underviser som såvel for elever. Det skal være naturligt at idegenerere eller arbejde med open space. Eleverne skal lære at bruge det, da de ellers kan blive udfordret af formen og derved opleve modstand på metoden.
Grund principperne omkring regelsæt for dagen, etablering af et særligt mindset og en måde at tænke på¥, er blevet en tilgang som underviserne har taget til sig som en del af deres undervisning. Ligesom at de oplever at eleverne gerne vender tilbage metoder og tanker fra innovationsdidaktikken.
Underviserne oplever i høj grad at innovationsdidaktikken påvirker deres underviser rolle, da den påvirker deres position i rummet. Man skal turde at slippe processen helt løs og derved også erkende at man ikke ved hvad dagen bringer. Ligeledes oplever de at facilitator rollen kræver en grundig forberedelse, men fokus er flyttet fra indhold til form.
Innovationsdidaktikken påvirker undervisernes didaktiske valg, men de er også bevidste om, at det for dem har krævet et diplom modul at lære dette. Så spørgsmålet der bliver værd at stille, er derfor: hvordan implementere skolen innovationsdidaktikken yderligere i organisationen?
Udgivet af Sofie Qvortrup
Randers HF & VUC: En facilliterende guide, der giver los
– innovation i et lærerperspektiv
Hvornår er innovations didaktik relevant?
Et muligt svar på dette kommer fra en samfundsfagslærer: ”Det er særligt anvendeligt i projektarbejde, hvor der er fokus på processen mere end produktet, og så er det i øvrigt et godt redskab i forhold til at styrke ejerskabet blandt eleverne”. En mediefagslærer påpeger især innovationsdidaktikkens force i idéudviklingsfasen, når der skal findes idéer til en eksamensproduktion. Derudover sker filmproduktionen i høj grad ud fra de forhåndenværende midlers princip (Birds in hand), og det er nødvendigt for eleverne at forholde sig til det i deres vej mod det endnu ukendte mål: Hvilke midler har vi til rådighed? Og hvordan får vi mest ud af dem? Blandt de adspurgte lærere er der desuden bred enighed om, at innovation i det hele taget er væsentlig i forbindelse med at finde gode og merværdiskabende løsninger på konkret og nærværende problemstillinger, sådan som det eksempelvis sker i 1.HF’ernes projektuge, hvor der ud fra de forhåndenværende midler skal findes konkrete løsninger på eksempelvis oversvømmelsesfaren i Randers Midt by, for nu at nævne et helt konkret eksempel.
Hvordan påvirker innovationsdidaktikken din underviserrolle?
Svarene på dette spørgsmål synes alle at tegne den samme tendens, nemlig at man i langt højere grad er facilliterende og stilladserende i forhold til elevernes innovative proces.
En lærer siger: ” Når jeg anvender en innovativ tilgang til undervisningen, er jeg først og fremmest en procesdesigner, (…) men jeg er også igangsætter, støtte og facillitator…..og motivator.” Citatet vidner om, hvor sammensat en rolle den innovative lærer har.
I nogle sammenhænge følger der et mindre fokus på læreren som den faglige ekspert, men dette er dog meget afhængigt af den konkrete opgave og niveauet i faget. Den holdning afspejles for eksempel i følgende udsagn: ”Min rolle som lærer går fra at være styrende og mest vidende til i højere grad at virke som en konsulent for eleverne, men på C-niveau når man dog ikke at gøre eleverne til eksperter – så jeg fastholder til en vis grad min ekspertstatus her.”
En tredje lærer referer til en snak med andre kolleger: ”Når man primært er facilliterende og ikke har ”facit”, men blot skal hjælpe eleverne på vej til at finde deres helt egen innovative løsning på en udfordring, jo så er man som lærer faktisk nødt til at slippe kontrollen og lade eleverne komme til. Og det kan faktisk være en meget svær ting for en lærer bare at give los. For andre falder det mere naturligt.”
Hvordan har vi analyseret og gentænkt ”gammel” undervisning til at være mere innovativ?
Fællesnævnere i svarene på dette spørgsmål er referencen til ”facilliterende redskabskasse”. Med andre ord synes lærerne, der har gjort innovative tiltag i deres undervisning, at de har kunnet løfte deres ”gamle” undervisning ved at bruge konkrete kreative arbejdsmetoder: ”En konkret mulighed kan være at lade eleverne lave et roterende mindmap over gode idéer til film.” Læreren uddyber: ”De skal fastholdes i den kreative proces, så de ikke går med deres første – og sjældent bedste – idé.” Igen er der behov for en facilliterende redskabskasse. En anden lærer kommer med en væsentlig pointe i forhold til analysen af undervisningen med de innovative briller på: ”Det er fedt at se, hvordan innovationsdidaktikken kan bidrage og forny ens undervisning, og ofte skaber det faktisk et stort engagement og en inderlig ejerskabsfølelse for eleverne, når vi har innovative projektforløb. Dog er det lige så vigtigt at have øje for, hvornår innovationsdidaktikken ikke er på sin plads. Det er sådan set lige så lærerigt, når man går sin egen undervisning efter i krogene.”
SOSU Horsens: Undervisernes evaluering
Vi oplever i innovations-valgfaget, at det er svært for eleverne at ”være” i den fase hvor de er frustrerede og ikke kan se målet med hvor de er på vej hen, vigtigt med støtte fra underviser for at denne frustration ikke skal blive blokerende for den innovative proces. Faciliterer man som underviser et benspænd, er det altafgørende, at man som underviser er støttende, og følger benspændet ”til dørs”. Som underviser har vi været meget imponerede af elevernes slutprodukt og deres pitch, og de har samlet set opfyldt fagets mål.
Vi underviser i et felt hvor der er krav om at vores elever skal være omstillingsparate og løse opgaver de ikke er forberedte på. Det stiller krav til at eleverne kan tænke ud af boksen, f.eks ved løsning af problemstillinger hos en borger. Og vi er derfor ikke i tvivl om relevansen af at arbejde med innovationsdidaktik.
Relevans: Vi oplever relevans ved indgang til et emne, eks. I dansk at bruge tidslinje som indgang til erindring. At åbne et fag og koble dansk-faget til praksis. Det er også relevant ift. ”udvidet brainstorm” ifb emner indenfor SFR faget på SSH. Vi oplever også at bruge dele af didaktikken ift ”åbne/lukke”-processer ifb med det faglige arbejde.
Underviserrolle: Mere modig ift at have en fast dagsorden. Bedre til at give ”tøjlerne løs”, se værdien i at lade eleverne styre, hvor vi skal hen. Skarpere tidsstyring ift at holde eleverne til ilden og skabe fokuseret energi ved stram facilitering og opsamling løbende. Vi oplever at blive skubbet til ang. At lade eleverne skabe energien og lysten til et bestemt emne. Vi vil gerne fortsat skubbes til.
Analyse: Vi er i proces, og har mulighed for at krydre det gode gamle materiale med øvebaner og procesmodeller. Vi krydrer det med at være på usikker grund som underviser og bruge det som energi.
Interview på Århus Akademi
Hvornår er innovationsdidaktik relevant?
Jonas W: Innovationsdidaktikken er god når man ønsker at udfordre eleverne og vil tilbyde eleverne en ny tilgang til læring. Både de svage og de dygtige elever bliver udfordret og kan deltage på hvert deres niveau. De dygtige elever får mulighed for at udfordre deres viden i en kreativ sammenhæng med mere komplekse problemstillinger, mens de svagere, på mere sikker grund, kan anvende den allerede tillærte viden.
Jonas M: Jeg bruger den innovative arbejdsform når det kniber med motivationen hos elever der ikke altid tænder på den mere traditionelle undervisningsform. Men det kræver lidt ekstra tid til at planlægge og afvikle undervisningstimens eller forløbets indhold.
Signe: Jeg er enig i at det er er det godt at bruge innovationsdidaktikken når det kniber med motivationen. Man kan f.eks. gøre det ved at inddrage elevernes egen baggrundsviden, forudsætninger fra tidligere skolegang, interesser og passioner og egne netværk/ressourcepersoner. Eleverne får langt større ejerskab til det stof, der undervises i, på denne måde. Men det kræver en god portion selvdisciplin og arbejdsmoral hos eleverne at arbejde innovativt.
Sven: Jeg ser det blandt andet som en mulighed for at arbejde mere kreativt. F.eks. har jeg i forbindelse med et forløb om romantikken ladet eleverne skrive et hyldestdigt til skolen. Førskrivningsarbejdet var lagt an efter dobbeltdiamanten med konvergente og divergente faser, hvor eleverne skulle generere ideer til digtets indhold samt vælge ud i disse og efterfølgende nuancere og uddybe de tilbageværende. Eleverne lavede kreativ brainstormskrivning, hvor de cirkulerede et antal papirer rundt i en gruppe og skrev videre på hinandens ideer samt tilføjede nye. De interviewede også en anden klasse om deres opfattelse af skolen for at generere ideer til digtets indhold.
Hvordan påvirker innovationsdidaktikken din rolle som underviser?
Sven: Jeg indtager i lidt højere grad rollen som konsulent, end jeg ellers gør, men der er stadig klare mål for den viden, eleverne skal tilegne sig i løbet af forløbet. For at åbne for mere aktiv deltagelse forsøger jeg at være mere nysgerrig og på “elevernes niveau”, end jeg er til daglig. Jeg undlader i højere grad end ellers at komme med holdninger til eller svar på de spørgsmål, der dukker op, og jeg bestræber mig mere end ellers på at stille åbne spørgsmål. Men der er ikke tale om et enten eller, det er snarere en gradsforskel sammenlignet med hvordan jeg ellers agerer som underviser.
Jonas W: Når projektet udarbejdes, indtager jeg en konsulent-/facilitatorrolle, men i fasen op til projektet er min undervisning ofte mere styret, da eleverne skal have en historisk basisviden. I denne fase indtager jeg en rolle som domæneekspert. F.eks. har klassen haft et klassisk historie-forløb om imperialismen. Så laver vi et Nationbuilding-forløb efterfølgende hvor jeg overgår til en rolle som facilitator.
Signe: Som de andre nævner, oplever jeg også at min rolle bliver være facilitator og inspirator. Især synes jeg at jeg har fokus på at hjælpe eleverne med at opretholde struktur og fokus. Jeg skal både kunne “sprede/åbne” og skabe kaos, men måske i endnu højere grad “samle/lukke” og hjælpe med at genskabe “orden” og et evt. slutprodukt.
Jonas M: Man lærer som underviser at give lidt mere slip og tro på at læring også sker gennem de frustrationer, som eleverne også møder med innovationsdidaktikken.
Hvordan gentænker du din “gamle” undervisning med innovationsdidaktikken?
Jonas W: Jeg oplever at innovationsdidaktikken både kan fungere som små dryp i min ”gamle” undervisning, men også bruges til ”gentænke” mere langstrakte forløb over 4-5 lektioner.
Sven: Innovationsdidaktik er et interessant og afvekslende didaktisk greb i undervisningen. Jeg bruger blandt andet innovationsdidaktikken som en kreativ afveksling i den almindelige undervisning, det motiverer eleverne, fordi der kommer lidt ny og anderledes energi ind i klasselokalet. Men man skal passe på ikke at lade det dominere for meget, for så bliver eleverne også trætte af det. Man skal også være opmærksom på at være helt tydelig om, hvad der fagligt skal komme ud af det af videnstilegnelse. Men drypvis kan det fungere godt ift. motivation og opbygning af et vedholdende mindset.
Jonas M: Jeg bruger innovationsdidaktikken som motivationsfremmende element til at bygge oven på min “gamle” undervisning. Innovationsdidaktikken giver inspiration til flere kreative undervisningsformer som jeg synes giver et mere levende og motiveret klasserum. Som sådan er innovationsdidaktikken motivationsskabende. F.eks. skal vi have et forløb i samfundsfag om politiske ideologier. Der har jeg nu tilrettelagt det så eleverne løbende skal udvikle deres eget parti og er inddelt i disse partier i løbet af hele forløbet for at skabe noget kontinuitet i undervisningen. I disse “partigrupper” skal eleverne så udvikle deres egen ideologi, partiprogram mv. med henblik på at deltage i debatter, valgkampe, regeringsdannelse mv. i løbet af forløbet.
Signe: Jeg prøver via innovative metoder at motivere og gøre eleverne mere ansvarlige for alle faser i et undervisningsforløb. Blandt andet fungerer det godt at lade eleverne ideudvikle/definere/afgrænse deres emne/forløb gennem brainstorm-sessions. F.eks. har jeg som indledning til et forløb i engelsk lavet “walk-and-talk”s, brainstorms med post-its eller på tavlen osv., hvor eleverne har skullet dele rejseoplevelser, -anekdoter, og “I know somebody who…”-fortællinger med hinanden. De har herefter skullet definere det “at rejse”, finde flest mulige grunde til at folk rejser (turisme/ferie, arbejde, studier, identitetssøgning, velgørenhed, migration, flugt mv.) og skrive et frit essay med titlen “To Travel is to Live” for at reflektere over deres egen tilgang til, holdning til og erfaring med det at rejse. Efterfølgende har eleverne haft en række andre aktiviteter med en innovativ tilgang, f.eks. bad jeg dem finde brochurer/hjemmesider/annoncer for organisationer, som arrangerer /udbyder rejser m. velgørenhedsindhold og analysere/præsentere disse annoncer (tilbud) for hinanden, og de har lavet do/don’t-lister for fremmede (f.eks. udvekslingsstuderende) der ankommer til og skal bo i DK. Netop denne klasse har ikke kunnet magte ret megen frihed/kaos, så derfor har jeg foretrukket at bruge elementer fra innovationsdidaktikken og ikke kaste dem ud i et helt innovativt forløb.
Seminar den 2. november 2017
En spændende dag i innovationens tegn.
Hermed oplæg fra gruppe 6.
Bidrag/udfordringer fra inspiration d. 2.11.
Status på iSkolerMidt Horsens Sosu skole
Tiden efter E3
I foråret deltog 5 undervisere og en uddannelseschef fra Hotel og Restaurant på College360 (tidligere Teknisk Skole Silkeborg) i E3U forløbet med stor begejstring. Det drejede sig om to gastronomfaglærer, to tjenerfaglærer og uddannelseschefen og en med ansvar for mesterlærer og EUV. Alle kom ind med forskellige motiver og forventninger og alle gik derfra med nye metoder og ideer til hvordan en undervisning der allerede inden var præget af stor kreativitet.
Efterfølgende er metoderne og tankerne bag allerede blevet brugt i planlægningen af undervisningsforløb blandt andet med et specielt tilrettelagt talentforløb for både gastronomer og tjenere, et forløb i forbindelse med 2 hovedforløb for cater og i undervisningen på Grundforløb 2.
Talentforløbets fokus var at eleverne skulle tænke selv og være innovative og kreative i forhold til et forløb på den anden side af jorden i Oregon. USA. Helt konkret skulle eleverne udtænke en menu, skabe et unik arrangement og gøre det med respekt for en anden kultur.
Turens formål var at gøre nogle allerede dygtige elever endnu dygtigere og give dem et ekstra lag i forhold til at være entreprenante og innovative helt konkret med at kombinere eksempelvis amerikansk vin fra Oregon med mad fra det nordiske køkken. Forløbet blev tilrettelagt sådan, at eleverne inden USA-turen var på skolen, hvor de forberedte sig med bl.a. menuforslag, vinsmagning og meget mere og efter turen igen samledes på skolen, for at blive undervist af den gæstende amerikanske underviser og lave en afsluttende middag, lig den eleverne lavede og serverede i Oregon, denne gang for deres mestre.
Turen var bygget sådan op, at vi startede med 3 introdage hvor eleverne blev oplyst om alt det praktiske, blev præsenteret for hvilket land/kultur de skulle besøge og så blev der arbejdet på en menu der skulle præsenteres hos Ponzi og en række hotdogs der skulle serveres hos Chehalem (to vinhuse i Oregon).
Den første uge foregik i og omkring Portland med aktiviteter der var præget af at udforske vinindustrien, bryggerierne, madmarkeder og så afviklingen af arrangementerne på henholdsvis Ponzi og Chehalem. Desuden var der besøg af elever og underviser fra Cascade Culinary institute og plads til en kulinarisk rundvisning i Portland blandt andet med stop ved foodtrucks, en berømt bager og en ekspert i chokolade.
Uge 2 var i og omkring Bend hjemsted for Cascade Culinary Institute. Her boede vi i et helt nybygget Dorm (elevhus) og dagene blev brugt på undervisning på skolen, besøg hos lokale bryggerier med mere. Desuden kreerede de to elevgrupper sammen en middag for forskellige interessenter i og omkring Central Oregon Community College. Cascade havde gjort meget ud af at de to elevgrupper blev blandet og på den måde også skabte sociale bånd og inspiration rent kulinarisk.
Summa summarum er, at vi gerne vil give eleverne på begge sider af Atlanten mulighed for på en innovativ måde at kombinere de to mad- og vinkulturer og vise den danske madkultur frem ”overthere”. Desuden vil vi gerne dygtiggøre nogle i forvejen dygtige unge mennesker yderligere og give dem en oplevelse ud over det sædvanlige, som deres læresteder også sætter pris på og som forhåbentlig giver dem noget, de kan bruge fremover.
Den overstående beskrivelse var et konkret eksempel på et anderledes forløb der er kommet frem på baggrund af E3U og derudover har alle brugt det til at tænke med i deres undervisningsplanlægning specielt sætningen “Tell me, I´ll forget – show me, I´ll remember – involve me, I´ll understand – STEP BACK, I´ll ACT”