Det videre arbejde med innovationsdidaktik
I forbindelse med projektet innovationsskolemidt er innovationsdidaktik blevet en indlejret del af Hotel og Restaurant på College360 – både i form af de 6 ambassadører der har taget E3U, men også på baggrund af en pædagogisk dag med fokus på netop innovationsdidaktik til hele lærergruppen. Derudover gentager vi forløb der er kommet til i forbindelse med projektet, som for eksempel Talent, SOS Børnebyerne, Naturfag ud i køkkenerne og madbloks – så det lever videre. Desuden er underviserne meget bevidste om, at det er okay eleverne fejler engang imellem det lærer de af, så det er noget de husker hinanden på.
Næste skridt er at få det udbredt på hele College360. Her i efteråret 2019 flytter alle erhvervsuddannelserne på College360 sammen i en ny stor bygning, der skal emme af innovation, iværksætteri og godt håndværk. Her kommer den tillærte viden fra Hotel og Restaurant til at spille en rolle og blive udbredt igennem gode erfaringer, formidling, ideudveksling og idegenerering.
College 360
Beslutning om spredning og forankring
Learnmark Horsens har deltaget med undervisere fra HTX og EUD. De har gennemført uddannelsesmoduler i E 3 U – og har udviklet modeller og undervisningsforløb.
Learnmark Horsens har også været med i projekt ” Innovation i praksis”, hvor der er også er udviklet metoder og undervisningsmaterialer – samt gennemført en række aktiviteter.
Vi har i vores strategi formuleret følgende – og som det fremgår er den innovative skole et indsatsområde :
Den fremtidssikrede skole
Learnmark Horsens er om 5 år i front med den pædagogiske og didaktiske udvikling af digitale undervisningsformer og læringsmiljøer, som understøtter fremtidssikret læring og elevernes talentudvikling.
Den innovative skole
Learnmark Horsens er om 5 år en skole, hvor eleverne tænker og eksperimenterer innovativt, så de i en læringsproces kan afprøve, omsætte og formidle egne ideer ved hjælp af fx ny teknologi.
Den samarbejdende skole
Learnmark Horsens har en vision om at blive en del af Campus Horsens og her bidrage aktivt til udviklingen af et unikt uddannelsesfællesskab i Horsens. Eleverne oplever et trygt, dynamisk og udfordrende miljø, som de trives i. Vi udnytter vores tætte relationer til arbejdsmarkedet og styrker derved den praksisnære og erhvervsrettede undervisning. Vi styrker løbende det internationale samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Disse er så omsat til konkrete handlinger i uddannelser – f-eks ” Der udvikles innovativt baserede opgaver til talentforløbene, hvor elever udfordres yderligere på kendte arbejdsgange, løsninger, opgaver, udvikling af produkter mm
Beslutningen i relation til dette projekt er , at innovation og entreprenørskab er kompetencer, som indgår i alle fag. De undervisere som har deltaget i dette projekt kan være med til at inspirere, videndele og facilitere processer omkring innovation på alle uddannelser.
Udviklingschef
Lone Ørsted
Randers HF og VUC
Vi arbejder i dag intenst med innovation i særligt en projektuge, en et strategiarbejde i Naturfagene og i dansk, særligt omkring to lærere, der bl.a. har udgivet en bog, som bl.a. omhandler en mere innovativ og kreativ tilgang til arbejdet med faget. Disse arbejder vi på at udbrede i forbindelse med oplæg på afdelingsmøder, pædagogiske dag og på interne workshops.
Vi arbejder på at afsøge mulighederne for at give mere plads og luft til induktiv didaktik, hvor eleverne i stærkt strukturerede opgaver gives mere rum for en innovativ og mere individualiseret tilgang til dele af undervisningen. Vores erfaringer fra projektuge, Naturfagene og dansk, som er nævnt herover, vil kunne inddrages i dette. I den forbindelse afsøges muligheder for anderledes opbygning af skemaet i perioder, mere moduliseret opbygning af skoleåret og i den forbindelse mere PLF om undervisningen. Overvejelserne passer godt ind i HF2 med klasser dannet efter elevernes valg af fagpakker.
Vi har haft fire lærere på E3U og vi har aftalt med de fem andre deltagende skoler, at alle de deltagende lærere skal mødes igen for at fastholde den viden og de erfaringer, de/vi fik af forløbet. CUDIM er også den del af aftalen.
Innovation på Skive Gymnasium
Spredning og forankring
Processen med at forankre og sprede innovationsundervisning i organisationen betragter vi på Skive Gymnasium som en proces, der bevæger sig på flere niveauer og i forskellig tempi. Der er således tiltag, der er iværksat på Skive Gymnsium, mens andre afventer.
På Skive Gymnasium har vi i løbet af 17-18 haft fokus på styrkelsen af innovation i forhold til især fagene dansk og ks på HF. To undervisere i hvert af de to fag har fået efteruddannelse i innovationsdidaktik via E3U og har arbejdet med at udvikle, afprøve og evaluere innovative forløb. Sammen med en ledelsesrepræsentant har vi deltaget i iSkolerMidt, og har i forlængelse heraf diskuteret forskellige strategier til vidensdeling og fastholdelse.
Vi forestiller os at introduktionen af mere innovativ undervisning/undervisning i innovation i vores organisation bedst kommer til at ske via en række ”innovationsdryp” henover skoleåret. De fire undervisere skal fungere som konsulenter i hverdagen, der kan bidrage ved forløbsplanlægning, begrebsafklaring mv., hjælpe med at kvalificere eksisterende innovationsforløb og inspirere til nye innovative forløb. Det er intentionen at nysgerrighed og begejstring skal være den drivkraft, der får innovationsundervisningen til at sprede sig som ringe i vandet her på Skive Gymnasium.
Innovationsworkshops for de nysgerrige
Undervisere med efteruddannelse fra E3U vil stå for overbliks- og inspirationsworkshops for interesserede kolleger med henblik på at styrke og kvalificere den øvrige innovationsundervisning på skolen. Vi vil her tilstræbe at give inspiration til og kvalificere de forløb eller sekvenser, vores kolleger arbejder med. Med hensyn til spredning og fastholdelse af ideer, erfaringer og materiale, vil vi dele forløb og materialer med relevante lærere, samt uploade i forvejen udarbejdet undervisningsmateriale i vores fælles system, Lectio, med henblik på spredning og videreudvikling.
Innovation på HF-linjerne
På HF-linjerne på Skive Gymnasium vil eleverne blive præsenteret for innovationsundervisning i henholdsvis fagene dansk og ks med forløb tilrettelagt med henblik på at styrke to eller flere af de fire centrale innovationskompetencer som de er defineret i Taksonomi i Entrepenørskabsuddannelse (NQF 4); Handling, kreativitet, omverdensrelation og personlig indstilling. I god overensstemmelse med HF-uddannelsens mere professionsrettede profil, samarbejder eleverne i de planlagte forløb med lokale aktører, hvis fagområde ligger i forlængelse af de HF-linjer, vi udbyder.
Vidensfestival i december
I en uge i december 2018 veg vi fra det normale skema og åbnede skolen for en anden måde at arbejde med viden på. Temaet for dette års Vidensfestival var ”Rummet”, og ugen var struktureret efter at eleverne skulle have lejlighed til at dyrke nysgerrighed, kreativitet og indsigt på basis af videnskab og forskning. Formålet med arrangementet var at give perspektiv og viden på et mangefacetteret emne, som lagde op til at eleverne havde mulighed for at dyrke deres kreativitet, samt samle skolen i en fælles oplevelse. I de kommende år er det vores forestilling, at vi åbner endnu mere op i forhold til diverse samarbejder med lokalsamfundet.
SOSU Herning
Meningshorisont
Igangsat
- Vi ønsker at vise vores omverden og praksis hvordan kreativitet frem for fx teknologi eller sikkerhed kan være den primære drivkraft for udvikling og drift.
- Vi ønsker at skabe et innovativt mindset ift. at tænke nyt og stille flere spørgsmål i vores interne samarbejde
- Vi tror på, at eleverne lærer bedre hvis vi inddrager dem i kreative processer og giver dem evnen til at stille de gode spørgsmål.
Mangler
- Vi er kun lige startet – og vi har endnu ikke skabt synlighed om tænkningen i hele organisationen.
Ledelse
Igangsat
- Strategisk organisationsændring med decentrale afdelinger og ”kreativitet som driver”
- Deltaget i faciliteringer og forankret i topledelse
Mangler
- Muligvis ikke lige godt forankret i hele ledelsen
- Ønsker at brede ud til også administration og service
Struktur
Igangsat
- Decentrale afdelinger
- Foldet ud i alle afdelinger inkl. AMU
Mangler
- Erfaringsdeling
- Tydeliggørelse gennem fx LUP og andre steder
Kompetencer
Igangsat
- 7 uddannede i diplom-moduler fordelt på alle uddannelses-afdelinger
- Gennemført processer i 2 af 3 afdelinger mhp. bl.a. deling af værktøjer
Mangler
- Ikke introduceret i administration og service
- Ikke forankret i dagligdag og andre udviklingsprocesser
Praksis
Igangsat
- Didaktikken i valgfag ændret, så vi inddrager praksis (elevernes arbejdsgivere)
- AMU-kursus ændret iht. Innovative tilgange
- Innovativt rum etableret
- GF/PA og ledelse arbejder med SCRUM-metoder
Mangler
- Skabe netværk med lokal praksis i samarbejde med SOSU Randers
Evalueringsbase
Igangsat
- Vi har målt i 2017 vores innovative kapacitet
- Lytter efter og genfortæller de gode historier
Mangler
- Ønsker at måle igen, så vi kan følge udvikling og få input fra medarbejdere
- Vi vil gerne tænke på tværs af hele organisationen (ikke kun undervisning)
- Vi vil gerne blive bedre til at genfortælle de gode historier mere systematisk
Randers Social og Sundhedsskole
På Randers Social og Sundhedsskole mener vi, at fremtidens social- og sundhedssektor kalder på innovative velfærdsmedarbejder.
Derfor vil vi som skole uddanne dygtige, nysgerrige, fagligt stolte, iderige og nytænkende velfærdsmedarbejdere. Vi vil uddanne innovative velfærdsmedarbejder der har et fagligt- og metodestærkt afsæt til at tænke innovativt i udviklingen af deres daglige praksis til gavn for dem selv, deres kolleger og samfundet med borgeren i centrum.
Dette arbejde tænker vi, skal ske i tæt samarbejde med praksis, således at både vores elever såvel som fagligt uddannet medarbejder sammen kan arbejde med den innovative tilgang. Derfor har vi eksempelvis udarbejdet et valgfag på den pædagogiske assistent uddannelse, hvor eleverne har mulighed for at arbejde med innovation og blive klædt på som den innovative velfærdsmedarbejder.
Endvidere er vi i gang med at arbejde med innovationsbegrebet i tæt samarbejde med den pædagogiske praksis i Randers Kommune, således de også er klædt på til at tage imod elever der er iderige og nytænkende inden for området. Derfor har vi på nuværende tidspunkt gang i nogle indledende møder med pædagogiske leder og skolens innovationsmedarbejder, hvor begrebet ”Innovation” bliver defineret og afklaret således, at vi i tæt samarbejde