Open Space på GF1 hold på Randers Social- og Sundhedsskole

Jeg havde lavet en plan for min undervisning, hvilket blandt andet gik ud på at de skulle lave en brain storm om begrebet “Sundhed”. Det skulle være startskuddet til dagen. Da jeg stod foran tavlen i klassen og skrev “Sundhed” tænkte jeg “Nej, sådan skal jeg ikke gøre. På det tidspunkt var kl.9.30. I stedet vil jeg lave en open space hvor holdet skulle udfolde begrebet sundhed. Et af målene for dagen var:

  • Du kan forklare og komme med eksempler på, hvad der ligger i det brede sundhedsbegreb.

Jeg havde flere hypoteser, som kom til mig mens jeg stod foran tavlen: 1. Eleverne synes det er motiverende, at de får større ansvar for at det lykkes. 2. Eleverne vil være mere aktive end hvis de lavede en brainstorm på klassen. 3. Eleverne vil øge deres viden og forståelse for begrebet sundhed. Jeg fik arrangeret at vi skulle være i vores festsal, hvor der er god gulvplads, højt til luftet, og plads til bevægelighed. Jeg fik lavet en kasse, med Postits, Tuscher, A4 papir i forskellige farver, samt en sort tusch, samt min mobil telefon. Da kl. blev 10.15 fortalte jeg holdet, at undervisningen vil have en anden form i dag. Det blev bekendt for holdet at jeg vil ligge indholdet i deres hænder. Jeg vil ikke have den samme styring, som jeg normalt har. Jeg fik elevernes samtykke til at filme hele processen, samt at jeg kunne bruge det i min diplomuddannelse Elevernes forudsætninger for at løse opgaven var at de skulle læse om det brede sundhedsbegreb i deres grundbog. Derudover kunne de bruge deres viden som de har erhvervet sig i folkeskolen. Endvidere tænker jeg også at de igennem forskellige medier har fået noget viden om emnet, som de kunne bruge i denne sammenhæng.

Mine erfaringer:

Kort fortalt er mine erfaringer med metoden Open Space kun positivt.

I henhold til mine hypoteser oplevede jeg et større engagement og aktivitet i processen. Dette så jeg ved at alle eleverne deltog i processen. Det vil de ikke have gjort hvis vi havde lavet det på klassen ved tavlen. Jeg oplevede efterfølgende ved de interview jeg lavede at eleverne gav udtryk for at de havde fået en større viden om begrebet. Dette vil de ikke i samme grad havde fået hvis vi havde lavet det på klassen. Det at eleverne ”selv” være styrende på processen synes de var rigtig godt, det gav dem et større ansvar.

Det som man skal være opmærksom på er at øvelsen tager tid. Tiden går stærk i processen, og det kom bag på mig på det tog 1 ½ time. Hvis vi havde være i klassen, vil de havde spurgt efter en pause i mellemtiden, men dette gjorde de ikke, og de fik det ikke.

 

Underviser

Gitte Risgaard Sørensen